Seneste nyt
Billede beskrivelse

Det grønne skilt på stranden kan redde liv

25. juli 2026 kl. 14.01

NORDJYLLAND: Sommervejret byder måske ikke på de store badedage i Nordjylland for tiden, men strandene lokker stadig mange til gåture, fiskeri og hyggelige timer ved vandet.

Og netop her er der ét lille skilt, som er værd at lægge mærke til.

Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

På de fleste strande, ved søer og havnebade rundt om i Danmark står der grønne redningsskilte med et bogstav og tre tal. 

Billede beskrivelse

Nummeret er unikt for den enkelte placering og gør det muligt for alarmcentralen hurtigt og præcist at finde frem, hvis der opstår en nødsituation.

Skiltene er sat op, fordi mange steder ved vandet ikke har en egentlig adresse. 

I stedet fungerer redningsnummeret som en præcis GPS-position, som alarmcentralen kan bruge til at sende hjælpen af sted uden unødige forsinkelser.

Tryg Aalborg opfordrer derfor alle, der besøger de nordjyske strande, til at tage et billede af redningsskiltet, når de kommer frem. 

Så ligger redningsnummeret klar på telefonen, hvis man en dag får brug for at ringe 1-1-2.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste