Steffen Brandt gæster Abildgård Kirke i Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Torsdag den 2. oktober kl. 20.00 får Abildgård Kirke i Frederikshavn besøg af Steffen Brandt, forsanger i TV-2. Sammen med pianist Dan Hemmer og sangerinde Anne Hjort besøger han landets kirker med et musikalsk foredrag ud over det sædvanlige.
Aftenen byder på fortællinger fra et langt liv med ord og musik, krydret med lune, skarpe iagttagelser og velkendte sange – som pludselig får nyt liv i en anderledes fortolkning.
I det smukke kirkerum skabes der rum til både eftertanke og smil – og måske endda en lille sandhed eller to om kærlighed, Danmark og alt det midt imellem.