Billede beskrivelse

Samlede over 50.000 ind til nødhjælp i Gaza

27. august 2025 kl. 14.02

SKAGEN: Søndag gik tusindvis af mennesker i demonstration gennem København i en pro-palæstinensisk demonstration, og helt i toppen af Danmark, under landets nordligste fyrtårn ved Restaurant Blink havde omkring 50 mennesker fra Skagen og området omkring Skagen samlet sig til et fundraising-event.

Billede beskrivelse

Her samlede projektet Kind Kraft nemlig ind til humanitær nødhjælp til Palæstina via de to projekter The Sameer Project, som arbejder med nødhjælp og støtte til unge i Gaza og Gaza Soup Kitchen, som på dagsbasis arbejder for at få mad ud til familier i området.

Billede beskrivelse

Overskuddet fra dagen går direkte til de to projekter.

Aftenen bestod af mad fra Restaurant Blink og koncert bag Blink med Cort Lunde med havet skvulpende i baggrunden. Og derefter det, som arrangørerne kaldte højdepunktet; en livlig auktion over de mange donerede gaver - primært kunstværker og kunsthåndværk.

Billede beskrivelse

Og efter auktionen kunne de to initiativtagere bag fundraising-projektet Kind Kraft, Johanna Siiger og Maciek Oleksy meddele, at der ved auktionen var samlet 50.194 kroner ind, og at salget af mad til fordel for formålet lå på omkring 4000 kroner.

Billede beskrivelse

Der blev således samlet omkring 54.000 kroner ind til formålet, og Maciek Oleksy, som er en af initiativtagerne, var mere end tilfreds.

Billede beskrivelse

- Vi havde håbet på 20-30 mennesker, så det her er en succes, fortalte Maciek Oleksy, som også allerede efter en god halv time måtte melde udsolgt på maden til fordel for nødhjælp til Gaza.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste