Billede beskrivelse

Lokal loge donerer 105.000 kr. til velgørende formål

05. februar 2025 kl. 08.13

FREDERIKSHAVN: I en ånd af fællesskab og næstekærlighed har Loge 64 Julius Meyer den 29. januar 2025 uddelt donationer for i alt 105.000 kr. fra Aage Sørensens Mindefond til en række værdifulde humanitære formål.

Det fortæller logen. 

Ved en festlig begivenhed i logens lokaler blev midlerne fordelt til følgende modtagere:

Aktivitetscenter Rådhuscentret Frederikshavn – 10.000 kr. til indkøb af en lertøjsbrændeovn.

Hjernesagen Frederikshavn/Læsø – 10.000 kr. til støtte til en social oplevelsestur.

Sæby Pensionist- og Efterlønsklub – 5.000 kr. til støtte til arrangementer.

KFUM-spejderne i Mosbjerg – 10.000 kr. til anskaffelse af nye telte.

Julehjælp til trængende familier i 2025 – 60.000 kr.

Humanitære formål ved Loge 64 Julius Meyer – 10.000 kr.

- Vi er stolte over at kunne støtte disse vigtige initiativer og fortsætte med at gøre en forskel i lokalsamfundet, udtaler overmester Morten Skjoldsøge fra Loge 64 Julius Meyer. 

- Disse donationer er kun mulige takket være vores afdøde logebroder Aage Sørensen, hvis fond er dedikeret til at hjælpe andre.

Odd Fellow Ordenen bygger på værdierne venskab, kærlighed og sandhed. Gennem engagement i velgørende formål arbejder logen for at skabe positiv forandring og styrke fællesskabet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste