Eventyrlig vinterferie på biblioteket
FREDERIKHAVN: Biblioteket inviterer til en magisk vinterferie fyldt med eventyr og kreativ leg. Oplev det fortryllende dukketeater Svinedrengen af H.C. Andersen, lav fantasifulde kreationer, og tag på skattejagt efter Rødhætte og ulven i børnebiblioteket.
Teaterforestilling: Svinedrengen
Glæd jer til dukketeaterforestillingen Svinedrengen – en klassisk fortælling af H.C. Andersen, levendegjort for hele familien. Forestillingen er særligt velegnet til børn fra 3 år og opefter. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Workshop: Bekæmp dragen
En farlig drage har indtaget byen, og kun modige helte kan besejre den! Før kampen kan alle deltagere designe deres eget våbenskjold og forberede sig på det store slag for at forsvare kongeriget.
Workshop: Silk Clay
Slip fantasien løs med Silk Clay og skab eventyrlige figurer. Form drager, riddere, prinsesser eller helt nye væsner fra jeres egen fantasi.
Eventyrlig krea og skattejagt
Gå på opdagelse i børnebiblioteket i den betjente åbningstid og find de skjulte figurer fra eventyret om Rødhætte. Ulven, bedstemor og Rødhætte selv venter på at blive opdaget!
Krea-vognen bugner af materialer og inspiration til at lave kroner, fehuse og klemmedrager. Lad kreativiteten blomstre i den betjente åbningstid.
Kom og vær med til en magisk vinterferie på Frederikshavn bibliotek.