Mange af Renault-entusiasterne kommer fra Sjælland for at vise deres gamle biler frem - og for at mødes med ligesindede.PR-foto
Livet her

Renault-veteranbiler på vej til Asaa

30. juli 2022 kl. 06:00

Op mod 40 Renault-veteranbiler kommer til Asaa i weekenden 19.-21. august i forbindelse med at en gruppe Renault-entusiaster, Renault Veteranerne, holder deres årlige træf.

Det er første gang træffet skal holdes i Nordjylland, og har man hang til gamle biler, er man mere end velkommen til at kigge forbi campingpladsen i Asaa, hvor træffet foregår.

Bil-entusiasterne kører desuden i samlet flok fra campingpladsen til Hjallerup Tekniske Museum, hvor man kan supplere indtrykkene af de gamle Renault-biler med alskens andet godt fra svundne tider. Efter turen til museet kører bilerne retur til campingpladsen, hvor de opstilles til frit kig og der skulle være rig mulighed for at få en bilsnak med de glade Renault-ejere.

Nyeste