Seneste nyt
Billede beskrivelse

Tilbage i Brønderslev efter flere år: Vinspecialisten flytter ind hos Blach&Co

17. september 2026 kl. 14.03

BRØNDERSLEV: Fra 1. oktober i år vil Vinspecialisten igen være at finde i Brønderslev.

Præcis tre år efter butikken ellers lukkede i byen.

Denne gang flytter Vinspecialisten ind og bliver en del af livsstilsbutikken Blach&Co på Algade i Brønderslev.

- Når man går ind ad døren, går man ikke bare ind til Blach&Co. Man går også ind til Vinspecialisten, siger Christina Blach, der er ejer af Blach&Co.

Billede beskrivelse

Livsstilsbutikken har allerede et samarbejde med H.J. Hansen, som står bag Vinspecialisten-kæden, og det er den vej igennem, at forbindelsen er kommet.

Kunderne vil have Vinspecialisten

Efterspørgslen og lysten til at udvide vin- og spiritusudvalget hos Blach&Co har været udslagsgivende for, at Vinspecialisten igen kommer til byen.

- Folk vil rigtig gerne have en vinspecialist, og vi bliver hele tiden spurgt: Har I det, og har I det? Hver gang, vi siger nej, siger vi nej til en kunde, og det duer ikke, lyder det fra Christina Blach.

Livsstilsbutikken har i forvejen et stort udvalg af vin og delikatesser gennem afdelingen Smageriet.

Butikken har blandt andet haft stor succes med gin, men nu bliver sortimentet altså udvidet markant.

- Vi får rigtig meget mere på hylderne.

Med flere varer på hylderne skal der også gøres plads, og butikken bliver udvidet med et ekstra lokale, som er ved at blive bygget om.

Vinfagligheden skærpes hos Blach&Co

De vinglade borgere i Brønderslev by og besøgende kan også forvente at få en stærk professionel vinbetjening i butikken.

- Her i september skal jeg i gang med at tage en verdeomspændende internationalt anerkendt vinuddannelse, fortæller Christina Blach.

Det glæder hun sig naturligvis til, ligesom hun ser meget frem til at byde Vinspecialisten inden for 1. oktober.

- Jeg glæder mig mest til ikke at sige nej til kunden, og at vi får udvidet og får meget mere på hylderne, siger ejeren af Blach&Co, Christina Blach.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste