Billede beskrivelse

Nyuddannet gourmetslagter hos Dagli’brugsen Hou

09. september 2018 kl. 09.16

Efter veloverstået elevtid hos Dagli’brugsen i Hou har Niels Walsted fået papir på titlen som gourmetslagter. Svendebrevet rummer ét 10-tal og fire 7-taller, og Niels Walsted er naturligvis godt tilfreds med det flotte resultat.

- Det var lidt som jeg havde håbet, siger Niels, der fremover skal udnytte sine kompetencer blandt de vanlige kolleger i brugsen. Han fortsætter således i slagterafdelingen.

- Det er et rart sted at være Vi har et rigtig godt sammenhold, og så får man som slagter mulighed for at prøve det hele, fastslår Michael Walsted.

- Vi er eksempelvis en af de få butikker, der har eget pølsemageri, konstaterer han og tilføjer, at arbejdet i slager- og delikatesseafdelingen også tilfredsstiller hans interesse for madlavning.

- Jeg er oprindelig uddannet industrislagter. Men jeg har altid elsket at lave mad. Kok ville jeg ikke være, så det her er for mig det helt rigtige.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste