Brønderslev Modelflyveklub har som én af i alt 94 foreninger fået tilskud fra Friluftsrådet. Arkivfoto: Bente Poder
Det sker

Luft under vingerne: Modelflyveklub får donation til hjertestarter

Brønderslev Modelflyveklub har som én af i alt 94 foreninger fået tilskud fra Friluftsrådet

11. august 2022 kl. 10:00

Brønderslev Modelflyveklub har af Friluftsrådets Lokalforeningspulje fået bevilliget 22.000 kroner som tilskud til en hjertestarter på foreningens modelflyveplads.

Det står klart på baggrund af en opgørelse, som Friluftsrådet har udgivet pr. 30. juni 2022.

I alt er 2,7 millioner kroner blevet fordelt til 94 foreninger i 51 kommuner, oplyser Friluftsrådet.

- Lokalforeningspuljen er en hjælpende hånd til friluftslivets foreninger og de ildsjæle, som brænder for at skabe gode muligheder for at komme ud i naturen. Vi er glade for, at vi har kunnet støtte så mange forskellige typer af friluftsaktiviteter, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Se også
Brønderslev modelflyveklub fylder 50 år - og det bliver fejret

Det har været et krav for at kunne ansøge foreningspuljen, at foreningen skulle være tilknyttet én af de i alt 85 organisationer, som hører under Friluftsrådet. Og så har foreningerne haft mulighed for at søge økonomisk støtte op til 40.000 kroner - det kunne være til udstyr, faciliteter eller andet.

- Der er så mange ildsjæle rundt omkring i landets foreninger, som gør en kæmpe indsats helt frivilligt for at skabe gode muligheder for, at folk kan komme ud i naturen og dyrke forskellige aktiviteter. Så vi er rigtig glade for, at vi kan støtte dem i deres arbejde ved at give støtte til eksempelvis udstyr eller opstart af nye aktiviteter, siger Winni Grosbøll.

Annonceret indhold

Nyeste