Flemming Jensen er et af medlemmerne i Brønderslev Modelflyveklub. Arkivfoto: Bente Poder
Det sker

Brønderslev modelflyveklub fylder 50 år - og det bliver fejret

29. juli 2022 kl. 11:04

Brønderslev Modelflyveklub har nu eksisteret i 50 år.

Dette fejres med et stort jubilæumstræf, hvor der samles modelflyvere fra hele landet.

Brønderslev Modelflyveklub har cirka 60 medlemmer i alderen fra 9 år til 85 år. Klubben er i besiddelse af nogle af de bedste faciliter i Danmark, herunder en 100 meter lang asfaltbane, samt en cirka 250 meter græsbane, som klubbens medlemmer lægger et stort arbejde i at vedligeholde.

Der vil kunne ses radiostyrede modelflyvere i mange forskellige afskygninger på dagen.

Her kan nævnes modelfly udført i skummateriale, og udstyret med en elmotor, til modelfly der er drevet af benzinmotorer, samt modeller der er drevet af en jetturbine.

Der vil kunne ses modeller med et vingefang fra 50 cm og til 6 meter. Modellerne kan veje op til 25 kilo, og flyve med en hastighed på op til 300 km/t.

- Da vi ikke kan flyve i regnvejr og kraftig vind er vi nødt til at tage forbehold for vejret, lyder det fra klubben.

Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kigge forbi lørdag 20. august mellem 10 og 16. Det er gratis at komme og kigge på.

Borgmester Mikael Klitgaard vil åbne træffet klokken 11.

Der sælges forfriskninger på pladsen, og Brønderslev Modelflyveklub har adresse på Sdr. Engvej 62 i Brønderslev.

Modellerne kan veje op til 25 kilo, og flyve med en hastighed på op til 300 km/t. Arkivfoto: Hans Ravn

Nyeste