Billede beskrivelse

Efter fem år i midtbyen er pitabar lukket permanent

15. januar 2026 kl. 15.30

AALBORG: De kom til byen i sommeren 2020, men i slutningen af sidste år var det slut igen. 

The Pita House, der har fristet en tilværelse på Urbansgade med facade ud mod Vesterbro i flere år, havde sidste åbningsdag 8. december. 

Det fremgår af et opslag på pitabarens Instagram-side. 

Og også ved en Google-søgning kan man konstatere, at The Pita House er "lukket permanent". 

"Det er med stor sorg, at vi må meddele, at The Pita House Aalborg lukker permanent fra dags dato. Efter en lang og svær periode har vi desværre nået det punkt, hvor vi ikke længere kan holde dørene åbne," lyder det i opslaget. 

The Pita House tæller stadig - trods lukningen i Aalborg - én pitabar i Randers. 

Den befinder sig på Dytmærsken 6 i den kronjyske by. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste