Klumme: Hændelsen i Orientekspressen og Hercule Poirot i Hjørring

Lau Aaen skriver satiriske og fiktive klummer med nordjysk perspektiv og et skarpt blik for den omkringliggende verden

En vaskeægte sensation.

Sådan beskriver krimifans verden over fundet af hidtil ukendte Agatha Christie-manuskripter, hvori krimidronningen højst overraskende har omskrevet flere af de højtelskede historier om superdetektiven med det sirlige overskæg, Hercule Poirot.

Ifølge Christies egne noter, har gendigtningen til formål at bringe Poirot “tættere en virkelighedsnær dagligdag, hvor ressourcespørgsmål, måltal og konkrete prioriteringer spiller en afgørende rolle”, hvorfor mesterdetektiven nu tidligt i karrieren har gennemgået en midlertidig udstationering på politigården i Hjørring.

Her tilegner Poirot sig dansk politis arbejdsgange til effektiv nedbringelse af aktive sager, ofte kaldet vask. F.eks. ved bevidst ikke at foretage basale efterforskningsskridt, tale ofre fra at anmelde eller indkode alvorlige forbrydelser som “hændelser” eller “episoder”.

Så da Poirot, i et af de nyfundne manuskripter med titlen “Hændelse i Orientekspressen”, pludselig befinder midt i en hændelse med dødelig udgang i et eksprestog, ved den verdensberømte belgiske opdager præcis, hvad der skal til.

Lynhurtigt får Poirot, der som passager på toget har adgang til samtlige vidner, henlagt sagen med en enslydende besked i e-Boks til alle overlevende involverede om, at der “ikke er yderligere, relevante efterforskningsmæssige skridt at tage”, men at sagen “kan genoptages, hvis der kommer nye oplysninger af betydning.”

Senere får Poirot, i “Episode på Nilen”, resolut afværget en potentiel åben politisag og dertilhørende omkostningstung efterforskning med en forebyggende henlæggelse under aktiv hensyntagen til ”den samlede ressourcemæssige opgaveprioritering”, skriver Christie i manuskriptet, der ligesom de øvrige har ligget glemt og gemt i en natbordsskuffe i Winterbrook House, Oxfordshire, forfatterens primære hjem og arbejdsplads i årtier.

Også i “Tilfælde for Åbent Tæppe” og “Episode i Ørkenen”, lukker Poirot, med kreativ journalisering og overlagt uforetagsomhed, lynsnart sagerne, før de griber om sig og tæller den gale vej i politiets KPI’er. Begge gange med den henvisning, at der “ikke findes nogen oplagt mistænkt og dermed er der ikke grundlag for at indlede en efterforskning”, mens Poirot i både “ABC Aktiviteten” og “Hændelse i Skyerne” prompte får talt anmelderne fra at anmelde med det argument, at det er ord mod ord og nok alligevel ikke fører til noget.

Men om han oveni også elegant helt undgår at foretage arbejdsforvoldende registeropslag og søgninger i sagsarkiver, skal vi ikke afsløre her.