Billede beskrivelse

Aalborg Karneval løfter sløret for "en helt ny koncertoplevelse"

26. november 2025 kl. 07.14

AALBORG: De teasede allerede for det tirsdag eftermiddag og aften. 

Og her til morgen er det så ganske vist - Aalborg Karneval udvider festen og lancerer et helt nyt koncerttiltag om fredagen før det store optog lørdag 23. maj 2026. 

Det sker i samarbejde med Lyden af Nibe, oplyser Aalborg Karneval i en pressemeddelelse. 

Initiativet har fået navnet "Gløden" og omfatter tre koncerter i Kildeparken fredag 22. maj 2026. 

- Karneval skal være for alle, og derfor lancerer vi Gløden som det første skridt mod en hel Karnevalsuge. For Aalborg Karneval handler det om, at vi samler kræfterne på tværs. Vi skaber oplevelser sammen – og her er Lyden af Nibe en helt oplagt partner. 

- Med Gløden vil vi skabe en ny tradition for Aalborg. En aften, hvor man mærker karnevallets energi i et selvstændigt format – især for dem, der ikke længere går med i paraden. Det handler om musik, lækker karnevalskunst og et fællesskab i at være en del af noget, der samler byen, siger Chris Kroer Jensen, der er chef for Aalborg Karneval. 

Billede beskrivelse

Peter Møller Madsen, talsperson for Nibe Festival, supplerer: 

- Musik er vores kærlighedssprog. Derfor var beslutningen enkel: Når vi kan stå skulder ved skulder med Aalborg Karneval og skabe noget nyt for endnu flere nordjyder – så er det ægte Lyden af Nibe

Og det er ikke hvem som helst, Aalborg Karneval byder på til den første udgave af "Gløden". 

Billede beskrivelse

Aalborg Karneval fortæller nemlig, at det er Medina, Blæst og Mille, der spiller op til dans og fest i Kildeparken fredag 22. maj. De bliver suppleret af internationale karnevalsgrupper

Selve karnevalsparaden løber, som nævnt, af stablen lørdag 23. maj 2026. 

Aalborg Børnekarneval gør det samme - blot en uge en tidligere, lørdag 16. maj 2026. 

Billetsalget til den første udgave af "Gløden" starter kl. 10 i dag på Aalborg Karnevals hjemmeside. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste