Mere sol over Aalborg det seneste år
AALBORG: Solen viste sig noget mere over Aalborg i 2025 end året før.
I alt blev det til 1.979,4 solskinstimer i Aalborg Kommune. Det er 252,4 timer mere end i 2024 og svarer til en stigning på 14,6 procent.
Det viser en opgørelse fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark baseret på data fra DMI.
Aalborg følger dermed den landsdækkende udvikling, hvor samtlige 98 kommuner ifølge pressemeddelelsen fik flere solskinstimer i 2025 end året før.
Flere steder i Nordjylland var stigningen endnu større. Thisted fik eksempelvis 418,3 ekstra timer, mens Morsø fik 403,5.
Ifølge 1KOMMA5° Danmark er de ekstra solskinstimer også godt nyt for solcelleejere, fordi det er mængden af lys og ikke varmen, der driver produktionen.
Opgørelsen bygger på data, som 1KOMMA5° Danmark har rekvireret fra DMI.