Seneste nyt
Billede beskrivelse

Saveus på havne-plakaten: Tall Ships afslører de sidste navne

12. juli 2026 kl. 13.25

AALBORG: Der må som altid forventes masser af mennesker og god stemning, når The Tall Ships Races vender tilbage til Aalborg 30. juli til 2. august.

Sandsynligheden er heller ikke blevet mindre efter arrangørerne nu har afsløret de sidste fire navne, der bliver en del af det store musikprogram med hele 40 gratis koncerter.

Saveus, Hjalmer, Tørfisk og The Savage Rose.

- Det er fire navne, der repræsenterer vidt forskellige generationer og stilarter inden for den danske musikscene, fortæller ansvarlig for musik og underholdning Keld Rud Nielsen.

Alle fire spiller på sidstedagen for Tall Ship Races i Aalborg lørdag 1. august.

Hermed er det samlede musikprogram for begivenheden offentliggjort. 

Over de fire dage, festlighederne varer, kan de 40 gratis koncerter opleves fra fire forskellige scener, der placeres i Aalborg og Nørresundby. 

Mere end halvdelen af dem bliver i øvrigt spillet af nordjyske kunstnere.

Udover de fire nye navne kan aalborgenserne se frem til muligheden for blandt andet at høre Anne Linnet, Pil, Tue West, Patina og Blæst i anledningen af de mange imponerende skibe, der lægger til i havnen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste