Seneste nyt

Regnbuefarver fyldte Aalborgs gader: - Stemningen har været fantastisk

12. juli 2026 kl. 01.55
Opdateret 12. juli 2026 kl. 02.06

AALBORG: Farver, fest og fællesskab var overskrifterne, da det nordjyske LGBT+-miljø lørdag var samlet til endnu en udgave af Aalborg Pride. 

Den årlige fejring af mangfoldigheden under det velkendte regnbueflag blev vanen tro en fornøjelig begivenhed, der begyndte i Kildeparken og sluttede med musik og hygge i Karolinelund.

Billede beskrivelse

Det fine sommervejr var med til at skabe en flot ramme om optoget, der tiltrak mange mennesker langs ruten. 

Efter paraden fortsatte festlighederne med taler, musik og aktiviteter. På scenen var blandt andre Emma Winther, Josh Lorenzen samt diverse drag-optrædener på en dag, hvor man også kunne gå på opdagelse blandt diverse boder.

Blandt deltagerne var vennerne Klara på 19 år og Matias på 18 år. Begge fra Aalborg. De var begejstrede for årets arrangement. 

Billede beskrivelse

- Det var en fed parade i år, og ruten gennem byen fungerede virkelig godt, siger Klara, og Matias er enig: 

- Vi er her for at fejre fællesskabet og for at nyde musikken. Stemningen har været fantastisk hele dagen.

Aalborg Pride har været afviklet siden 2015.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste