Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Professor i ophavsret: Erstatningskrav skal kunne dokumenteres
AALBORG: 14.200 kroner i erstatning for brug af et billede af en flæskesteg og et billede af tarteletter.
Det er, hvad Skalborg Sportsklub er blevet opkrævet fra firmaet CopyrightAgent, efter at de har brugt de to billeder i forbindelse med invitationer til fællesspisningsarrangementer i klubbens cafeteria – et krav som foreningen bestrider.
I første omgang førte deres protester til, at kravet blev nedjusteret til 11.000 kroner.
Foreningen bestrider dog stadig kravet, da de ikke har set dokumentation for grundlaget for det høje beløb.
Ophavsretten er ens for alle
Ifølge Jørgen Blomqvist, der er adjungeret professor i international ophavsret på Københavns Universitet, er fotografen – eller andre på fotografens vegne – i sin gode ret til at søge kompensation, når et billede er brugt uden tilladelse.
- Ophavsret er privatret, og derfor må ophaveren sende et erstatningskrav eller i sidste ende gå til domstolene, fortæller Jørgen Blomqvist.
Nogle vælger i første omgang at bede dem, der har brugt billedet uden tilladelse, om at fjerne det, men man er altså i sin gode ret til at sende en regning, hvis man har fået taget et billede.
- Det er en temperamentssag, hvor meget man vil gøre ud af det. Lever man af sin ophavsret, så er det jo nærliggende at sende et erstatningskrav, siger Jørgen Blomqvist.
Ifølge Jørgen Blomqvist er loven ligeglad med, hvem der bryder ophavsretten. De samme regler gælder for virksomheder, foreninger og private personer.
- Loven siger, at man har krav på et rimeligt vederlag. Er man et billedbureau, der for eksempel har en fast prisliste på sine billeder, må man tage udgangspunkt i de priser, fortæller Jørgen Blomqvist.
Udregning af erstatningskrav
Erstatningskravet udregnes ved at kigge på, hvilke omkostninger man har haft ved at få krænket sin ophavsret, lagt sammen med det honorar, man kunne have fået for billedet.
- Man må prøve at leve op til, hvad man i sidste ende ville kunne få ved domstolene. Man har både ret til et rimeligt vederlag, og derudover kan man kræve erstatning – altså kompensation for et tab, som man kan bevise, fortæller Jørgen Blomqvist.
Ifølge Jørgen Blomqvist kan et tab enten være udgifter forbundet med opkrævningen af erstatning eller et dokumenterbart tab forårsaget af krænkelsen af ophavsretten.
Udgangspunktet er altså, at man skal kunne dokumentere, at man har lidt et tab.
- Jeg har rådet andre i samme situation til at starte med at bede om dokumentation for erstatningskravet. Et erstatningskrav og et vederlagskrav skal dokumenteres, så jeg ville først og fremmest spørge om prislisten på billederne, fortæller Jørgen Blomqvist.
I tilfælde af, at man ikke har en prisliste, fordi man ikke normalt sælger sine billeder, må man i stedet kigge på, hvilket prisleje billeder af samme kategori plejer at ligge i.
- Hvis man ikke har en prisliste, må man jo skønne et rimeligt vederlag. Man kigger derfor på, hvad det sædvanlige honorar er i branchen – altså hvad andre bureauer tager for lignende billeder, fortæller Jørgen Blomqvist.
Læs også:
