Fængslet 20-årig sigtet for en stribe indbrud
Hverken lejligheder, villaer eller virksomheder har kunnet vide sig sikre i lokal indbrudsbølge
THY: En 20-årig thybo, der blev varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør 20. januar, er nu blevet sigtet for en stribe indbrud rundt omkring i Thy.
Først et indbrud i en lejlighed på Munkevej i Thisted, som blev begået 3. november 2021, og igen i en villa på Hundborgvej 27. december.
16. januar er han sigtet for to indbrud begået samme dag, hos Sundby Thy Autoophug og i en villa på Nordmarksvej.
I sidstnævnte tilfælde stjal manden to jakker med indhold af betalingskort, kontanter og nøgler, og det indbrud ledte politiet på sporet af den 20-årige, som altså nu sidder varetægtsfængslet
Se også
Hash og nøgler fundet under ransagning: Indbrud sendte politiet på sporet af 20-årig