Billede beskrivelse

Hash og nøgler fundet under ransagning: Indbrud sendte politiet på sporet af 20-årig

En 20-årig mand er sigtet for flere forhold efter ransagning

17. januar 2022 kl. 09.48

SNEDSTED/THISTED: Kl. 06:14 søndag morgen fik politiet anmeldelse om et indbrud på Nordmarksvej i Snedsted.

Her havde ukendte gerningsmænd taget nøglen fra en bil, der holdt parkeret på gårdspladsen, og havde låst sig ind i bygningen. Herfra fjernede tyvene to jakker, indeholdende nøgler, diverse kort og kontanter.

Gennem efterforskning og tips kom politiet på sporet af en 20-årig mand fra Thisted. Derfor ransagede man en adresse på Hjultorv, hvor den 20-årige har tilknytning.

Ved ransagningen fandt politiet blandt andet kanonslag, 04, gram kokain og 0,5 gram hash samt nogle af de nøgler og effekter, der var stjålet ved indbruddet i Snedsted.

Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og lov om euforiserende stoffer.

Politiet har endnu ikke sigtet nogen for indbruddet, men politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted forventer, at en sigtelse af en gerningsmand kan være nært forestående.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste