Billede beskrivelse

Dobbelt målscorer om sensation: - Det er slet ikke gået op for os endnu

FC Thy-Thisted-angriberen Malene Sørensen scorede to vigtige mål i finalesejren

01. maj 2021 kl. 06.00
Opdateret kl. 15.02

FODBOLD: Malene Sørensen var en af de vigtigste spillere hos FC Thy-Thisted Q, der store bededag sikrede sig klubbens første titel efter en 2-1-sejr mod Brøndby IF.

Det blev til to mål fra angriberen, og de kom på et meget belejligt tidspunkt. Det var nemlig thyboernes to eneste mål i kampen.

Det er den største oplevelse hos mange af spillerne, ligesom holdet også var stærkt undertippet før matchen.

- Det er en helt vanvittig følelse, jeg står med i kroppen. Det er slet ikke gået op for os endnu, tror jeg. Adrenalinen suser stadig i os alle, siger den dobbelte målscorer i pokaltriumfen.

Billede beskrivelse

Med klinisk præcision lykkedes det Malene Sørensen at nette to gange i to nærmest identiske situationer.

- Jeg tænker faktisk ikke så meget, da jeg skal til at afslutte. Jeg tænker bare, at den skal ind i kassen og ikke andet, fortæller angriberen om situationerne lige op til de to mål.

FC Thy-Thisted Q er ramt af en mindre måltørke i ligaregi, hvor holdet ikke har scoret i tre kampe i streg.

- Vi har ikke scoret så mange mål i de seneste kampe, så det var bare dejligt, at heldet tilsmiler os i pokalfinalen. Det er vores vigtigste kamp i dette forår, siger Malene Sørensen.

Se også
FC Thy-træner: En surrealistisk følelse at stå med guldet om halsen

De triumferende pokalvindere fra FC Thy-Thisted Q har nu en uge til at feste igennem, og noget tyder på, at der også bliver det.

- Vi skal op i loungen og holde noget banquet, hvor vi skal spise tapas sammen med Brøndby-spillerne. Derfra ved jeg faktisk ikke, hvad der kommer til at ske, for det er ikke mig, der har planlagt, hvad der skal ske, slutter hun.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste