Billede beskrivelse

Hele byen er med: Hillerslev slipper lopperne løs

01. maj 2024 kl. 14.02
Opdateret kl. 18.47

Amerikanerne kalder det garage-sale. I Hillerslev kalder man det loppemarked i byen, når hele byen slipper lopperne løs.

23 boder på 23 adresser har foreløbigt tilmeldt sig.

- Det er flot - en kæmpe opbakning. Det betyder, at der bliver masser af genbrug og gamle sager at gå på opdagelse i, når man tager turen til Hillerslev på søndag, fortæller de to initiativtagere Lis Andersen og Karen Holm Carlsen.

De to har tidligere arbejdet sammen, dengang der var byfest i Hillerslev i 2015-2017.

Billede beskrivelse

Nu er de ildsjæle blevet optaget af at samle, reparere og sælge gode fund.

- Det er jo meget trendy at gå på jagt efter spændende fund i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Derfor besluttede vi at prøve at gøre vores hyggelige by til ét stort loppemarked, og vi tror, at det bliver en megahyggelig dag. Det for både for gæster og lokale. 

Arrangørerne ved, at flere familier har gjort det til en dag, hvor man laver store familieboder af sager, som familierne har samlet sammen.

- Vi holder også loppedagen for, at man kan komme og opleve Hillerslev på en hyggelig solbeskinnet dag og møde glade mennesker i byen. Måske er man tilflytter eller tænker at flytte hertil. Så er loppedagen den oplagte mulighed for at mødes, lyder det fra Lis Andersen og Karen Holm Carlsen.

Loppedagen i Hillerslev er 5. maj fra 10.00-16.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste