Lars Rægaard kan næsten ikke vente til 3. marts kl. 7.00, når Elgiganten slår dørene op til tre dages åbningsfest.
Shopping

Elgiganten er klar til åbning: Præmier for 30.000 på højkant

24. februar 2023 kl. 14:01

I tre måneder har forberedelserne stået på. Fredag 3. marts kl. 7.00 sker det så: Elgiganten slår dørene op til 2000 kvadratmeter elektronikmekka under ét tag i Thisted Øst – med elektronik fra gulv til loft.

En begivenhed der forventes at trække mange til.

Den nye varehuschef Lars Rægaard regner med en meget lang kø.

- Jeg tror på mellem 300 og 400 kunder der står klar, når vi åbner klokken 7.00 - sådan plejer det at være når en Elgiganten åbner, fortæller den nye varehuschef.

- Det skyldes selvfølgelig gode tilbud og interesse for den nye butik. Men også fordi vi vil udtrække præmier for knapt 30.000, - blandt alle dem der venter, siger han. 

TV-afdelingen bliver en af de største i Elgiganten med 40 TV udstillet - fem mærker i op til 80 tommer i størrelse.

Et kendt ansigt 

Han er et kendt ansigt som tidligere souschef hos Føtex i Thisted – hvor han har arbejdet i 14 år.

Nu er det kæmpe udvalg af TV, mobiltelefoner, gamingcomputere, kaffemaskiner, køleskabe, vaskemaskiner, overvågningskameraer, droner og meget mere, som Lars Rægaard skal sælge.

En opgave som thyboen glæder sig til.

- Jeg havde en karriere i Føtex og klar til ”next-step”. Men jeg havde også en lyst til at prøve at stå i spidsen i opbygningen af en ny butik. Det lød derfor for spændende, da jeg læste om Elgiganten skulle åbne kæmpebutik i Thisted, lyder det fra Lars Rægaard, der nu glæder sig til at byde en masse gæster og kunder ind 3. marts.

500 ansøgere 

En superflot butik med alt indenfor elektronik og apparater til boligen venter. Og tilbuddene er klar, fortæller varehuschefen, der ikke vil ud med, hvor mange hundrede fladskærms-tv han har købt hjem til åbningen. Men det er mange, så der bliver gode tilbud til alle, lyder det.

Elgiganten i Thisted er delt op i afdelinger, der får egne ansatte med specialviden. 40 er ansat og uddannet i hver deres område. Der var i øvrigt knapt 500, der søgte ved ansættelsesprocessen.

TV-afdelingen bliver en af de største i Elgiganten med 40 TV udstillet - fem mærker i op til 80 tommer i størrelse.

Stor udstilling

- Vi får eksempelvis 40 TV og 25 soundbars, der er monteret, så man kan se og høre hvad man køber, siger Lars Rægaard og tilføjer: 

- Vi får 110 mobiltelefoner udstillet, 15 gaming computere og 27 ”almindelige” computere – blandt andet en hel Apple-in-shop-afdeling. Derudover afdelinger for hvidevarer, hjem og køkkenudstyr, kaffe og Espresso-maskiner, vask-og-tør, klima, overvågning, apparater til personlig pleje, sport og hobby, en stor Epoq-køkkenafdeling, egen service og supportafdeling med særdeles dygtige og erfarne folk, og meget mere.

Elgigantens varer er udstillet, så man kan opleve tingene i funktion. Det at lytte, høre og se tingene i funktion er en del af den totale oplevelse ved at besøge Elgiganten.

Kaffemaskine er ikke bare en kaffemaskine i dag.

- Så vi er klar – nu mangler vi lige det sidste. Men vi bliver klar, siger Lars Rægaard med et smil og kigger ud over de papkasser med TV, mobiltelefoner, Dyson, køkkenudstyr og Apple-grej, der endnu venter at blive pakket ud og monteret.

Elgiganten Thisted holder en tre-dages weekend-åbningsfest i forbindelse med åbningen fra kl. 7.00 3. marts.

Her vil der være en stribe åbningstilbud klar – men også kaffe og croissanter, pølsevogn og live-DJ, når dørene åbnes og den røde snor klippes af Peter Stedal -direktør for Elgiganten-kæden.

Her ses personalet i Elgiganten.
Annonceret indhold

Nyeste