Mennesker

Ny leder af Hawkantsbørn – erfaren skolemand tager roret

01. oktober 2022 kl. 10:00


Hanstholm Friskole, eller Hawkantsbørn har fået ny leder. Søren Ladegaard Jensen, bosat på Hannæs, har 1. august taget over efter Thomas Kristensen - leder i to år .

55-årige Søren Ladegaard Jensen er uddannet som lærer i 1994.

Siden har han undervist og ledet i både kommunale og frie skoler i Aarhus, været pædagogisk konsulent i Morsø Kommune og lærer på friskole og folkeskole på Hannæs.

Udover læreruddannelsen har han taget en PD i musik og Master i ledelse, og er Cand. mag i læring og forandringsprocesser.

Det var ikke en tilfældighed at han blev leder på Hawkantsbørn i Hanstholm, med 67 skoleelever, 30 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Han kender skolen rigtig godt som tilsynsførende fra 2017-2019.

- Jeg har ingen planer om de store ændringer på Hawkantsbørn. Jeg vil fortsætte det gode arbejde der gøres med respekt for kulturen, traditionerne og det stærke fællesskab.

Men vil også prøve at forny undervejs, siger Søren Ladegaard Jensen, hvis hjerte også banker for musik, fællessang og ordet frit - som skolen praktiserer hver morgen.

Jeg vil arbejde for at få fortalt lokalsamfundet udenfor, hvad friskolen kan og de mange kvaliteter den rummer. Fortælle at fagligheden er i top - at barren er sat højt. Skolen er fri – men at kvaliteten i undervisningen er i top – det skal vi stå på mål for, lyder det fra den nye leder af Hawkantsbørn.

Søren Ladegaard Jensen er selv musikalsk og deltager nu i skolens 4-mands band og er overbevist om at læring og musikalitet gerne går hånd i hånd.

- Jeg vil prøve på at være en synlig, hjælpsom og understøttende leder overfor forældre og børn – så lykkes tingene bedst, lyder det.

Hawkantsbørn under den nye ledelse vil arbejde endnu mere for at være en del af samarbejdet i lokalsamfundet – også sammen med Hanstholm Skole.

Souschef er Maja Feilan. Leder af børnehaven og vuggestue er Inger "Tulle" Elgaard.

Søren Ladegaard Jensen er gift og har to børn.

Annonceret indhold

Nyeste