Splitter op fra januar: De tre partnere hos Revikon I/S i Thisted; fra venstre Bjarne Ringgaard, Peder Harbo Andersen og Jens Damsgaard. Privatfoto
Mennesker

Går hver for sig: Kendt revisonfirma deles op i tre nye firmaer

De tre partnere og registrerede revisorer hos Revikon I/S, Jens Damsgaard, Peder Harbo Andersen og Bjarne Ringgaard har besluttet at opdele virksomheden

12. november 2021 kl. 12:14

THISTED: De tre partnere og registrerede revisorer hos Revikon I/S, Jens Damsgaard, Peder Harbo Andersen og Bjarne Ringgaard har besluttet at opdele virksomheden og gå hver til sit fra årsskiftet.

Opdelingen i tre selvstændige enheder sker efter længere tids drøftelser om hvordan fremtiden skulle være for det nuværende interessentskab.

- At vi nu vælger at opdele selskabet i tre selvstændige enheder, er måske en ulogisk beslutning, men for os giver det mening, at vi hver især skaber nogle fagligt robuste enheder ud fra egne ønsker, forklarer de tre partnere.

Fra årsskiftet vil Jens Damsgaard og Peder Harbo Andersen hver især stifte deres eget revisionsfirma med base i Thisted. ?Navn og lokalitet er endnu ikke fastlagt.?Begge bliver medlem af Kreston Danmark - et samarbejde mellem uafhængige revisionsvirksomheder i 125 lande.?Jens Damsgaard og Peder Harbo Andersen forklarer beslutningen således.

- Vi får gennem det samarbejde et stærkere bagland og dygtige sparringspartnere at dele viden med. Således sikrer og fremtidssikrer vi, at vores kunder får revision, regnskab og rådgivning af høj kvalitet – samtidig med, at vi kan forblive selvstændige og lokalt forankret tæt på vores kunder med base i Thisted.?Med sig ind i de nye firmaer tager Jens Damsgaard og Peder Harbo Andersen hver især tre af de medarbejdere, som i dag er ansat under dem i Revikon.?- Vi vil gøre alt for, at vores kunder ikke mærker omstillingen mere end højst nødvendigt. Og for flere kunder får det ikke den store betydning, idet de vil de blive betjent af de samme medarbejdere, som de i dag bliver i Revikon, understreger både Jens Damsgaard og Peder Harbo Andersen.

Den tredje indehaver Bjarne Ringgaard har i forbindelse med opdelingen valgt at blive en del af RSM Danmark (tidligere Brandt Revision), hvor han indtræder som partner pr. 1. januar 2022, og han tager to medarbejdere med sig.?- Min hensigt med at blive en del af et større revisionsfirma er primært et ønske om fortsat at kunne fokusere på kundebetjening fremfor at bruge en stadig større del af min tid på implementering af de mange nye regler og krav, der ruller ind over vores branche i disse år, siger Bjarne Ringgaard.

Han forventer, at hans nuværende kunder vil blive betjent efter samme koncept, som de er vant til, og at kunderne samtidig vil få glæde af de ekstra kompetencer der findes i et større revisionsfirma, som udover sparringspartnere internt, har stærke samarbejdspartnere i RevisorGruppen Danmark, og RSM internationalt.

- Med et stærkere bagland føler vi os godt rustet til fortsat at kunne tilbyde og fremtidssikre vores service med bogføring, revision, regnskab og rådgivning af høj kvalitet understreger Bjarne Ringgaard, der bliver tilknyttet Thisted-afdelingen.

Revikon blev stiftet 2. januar 1992

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu