Berits tæpper er forsvundet - nu kommer hun med en bøn

VESLØS: Til sommer skal den pensionerede kunstner og tæppevæver Berit Øien udstille 12 billedtæpper hos Morsø Kunstforening. Tæpper, som hun selv har håndvævet tilbage i 70'erne og 80'erne, og som hver især tager omkring et halvt år at færdiggøre.

Men i optællingen af tæpper forud for udstillingen er det gået op for Berit, at noget ikke er, som det skal være. To af tæpperne er nemlig forsvundet.

- Jeg skal jo bruge tæpperne på udstillingen, og så pludselig opdager jeg, at de ikke længere er på væggen. Så tænker man bare: "For søren!", fortæller Berit Øien.

Muligvis solgt på loppemarked

Mange af Berit Øiens værker har været udstillet i kirker, på museer og sågar på plejehjem. De to forsvundne tæpper blev vævet i 1988 som udsmykning til plejehjemmet Kastaniegården i Snedsted. De hang i dagligstuen på plejehjemmet, hvor beboerne i mange år havde glæde af kunstværkerne.

Berit Øien, der oprindeligt er fra Norge, har tidligere lånt tæpperne til udstillinger i Randers og København, men da hun for nylig fik at vide, at hun skulle udstille hos Morsø Kunstforening, var tæpperne på Kastaniegården som sunket i jorden.

Ifølge plejehjemmet har tæpperne ikke befundet sig der i 12 år. Men en enkelt medarbejder kan huske, at de muligvis er blevet solgt på et loppemarked. Det har givet en smule håb til Berit Øiens mand Rud Ingemann, der selv er kunstmaler.

- Måske er der nogen, der har købt dem, eller har fået dem for ingenting, og bare taget dem med hjem. Det er desværre ikke til at vide, siger han.

Berit Øien vævede disse to tæpper tilbage i 1988, og de har i mange år hængt hos plejehjemmet Kastaniegården i Snedsted. Men nu er de altså forsvundet. Foto: Rud Ingemann

Kun til låns

Berit Øien og hendes mand Rud Ingemann håber at finde frem til den eller de personer, der købte de to tæpper på loppemarkedet, og som kunne overtales til at låne dem ud til udstillingen. Det værste scenarie ville være, hvis tæpperne er blevet smidt ud.

- Det ville være meget mærkeligt, for tæpperne er i god kvalitet. Det vigtigste for os er, at det er bevaret, fortæller Rud Ingemann.

Derfor håber Berit Øien og Rud Ingemann, at der er nogen, der har set de to tæpper. For selvom de to blå tæpper i sig selv ikke har stor pengeværdi, så har de enorm affektionsværdi for de to kunstnere.

- Jeg synes på en måde, at det er meget vigtigt. Det er det absolut. Men det går nok også, hvis de ikke bliver fundet, fortæller Berit Øien og Rud Ingemann tilføjer:

- Som kunstner er der kunst der lykkedes, og kunst der ikke lykkedes. Det der er lykkedes, vil man jo gerne beholde og det er tilfældet med de to tæpper, som også helt afgjort har en vis kulturværdi.

Berit Øiens tæpper skal udstilles sammen med hendes mand Rud Ingemanns kunstmalerier. De to mødtes på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og bor i dag på et ældre husmandssted mellem Vesløs og Øsløs.

Berit Øien med én af de tæpper, som hun vævede tilbage i 70'erne og 80'erne. Foto: Bo Lehm