Vågen borger ringede til politiet: Narkobilist stoppet og sigtet
THISTED: En anmeldelse fra en borger om en påvirket bilist fik politiet til at rykke ud på Havrevej i Thisted natten til torsdag kl. 00:54.
Her traf patruljen en bil med en 41-årig kvinde fra Aalborg bag rattet. Kvinden blev udsat for en narkometertest, og hun blev testet positiv for euforiserende stoffer.
Ydermere var hun i besiddelse af en mindre mængde hash og en enkelt pille, som hun ikke havde recept til. Derfor er hun, udover kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, også sigtet for narkobesiddelse.