Seneste nyt
Billede beskrivelse

Politikken fra Axelborg og musikalsk underholdning

Onsdag aften 29. januar er der generalforsamling i Landbo Limfjord

25. januar 2020 kl. 11.14

SKIVE: Når der onsdag aften 29. januar er generalforsamling i Landboforeningen Limfjord på kontoret på Resenvej i Skive, får medlemmerne besøg af Anne Arhnung, direktør i Landbrug & Fødevarer, som fortæller om det politiske arbejde, der udgår fra Axelborg i København, og af landmand Niels Kjær Sørensen, som er kendt fra tv-programmet ”Landmand søger kærlighed”. Han slutter aftenen af med lidt musikalsk underholdning, fremgår det af en pressemeddelelse.

Landboforeningens formand, gårdejer Lars Kristensen, Frederiks, siger forud for generalforsamlingen, at bestyrelsen ser tilbage på et spændende år med både gode tendenser og stadig også store udfordringer for dansk landbrug:

- Dansk landbrug er sammenlignet med den øvrige verden i superligaen, når vi måler på klima, natur, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, økologi o.s.v., men vi har fortsat brug for hjælp og politisk opbakning, så landbruget har de bedste rammebetingelser og vilkår at producere under. Vi kan ikke revolutionere det hele, men vi kan søge at sikre de lokale landmænd de bedste betingelser for produktionsmulighederne fremadrettet og være med til at sætte fokus på vore produktionsvilkår i landdistrikterne, lyder det fra formanden.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste