Lasse Korsgaard inviterer søndag 5. september Sofari – her kan man opleve, hvordan de økologiske grise lever på hans gård ved Thisted.  Privatfoto
Livet her

Øf og grynt: Mød den økologiske gris

12 økologiske landmænd åbner igen i år gården op til Sofari søndag 5. september. En af dem bor i Thy

01. september 2021 kl. 09:15
På Sofari hos Lasse Korsgaard kan man bl.a. få en tur i vogn rundt om markerne, hvor de økologiske grise boltre sig i græsset. Privatfoto Henrik Bjerregrav

Her kan danskerne møde de øko-grise under åben himmel. For Lasse Korsgaard er forventningens glæde så småt begyndt at melde sig. For landmanden fra Thisted er nemlig én af de landmænd, som 5. september åbner gården til Sofari 2021. Her får danskerne mulighed for at se de økologiske grise boltre sig på marken eller i mudderhullerne.

Lasse Korsgaard ser frem til at vise sin gård og grise frem til omverdenen.

- Vi glæder os til en hyggelig dag, og det bliver dejligt at se så mange mennesker, der interesserer sig for det, vi laver. Vi sørger for, at man kan komme så tæt som muligt på grisene, og vi meget gerne fortælle om vores arbejde, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi vil rigtig gerne give forbrugerne den oplevelse at se, hvordan de danske øko-grise har det, så de på den måde kan de bedre tage stilling til det, de putter i munden og køber i supermarkedet, siger Lasse Korsgaard.

Gården er en af 12 gårde i landet, der gør klar til årets Sofari. Det er gratis for alle at deltage, og aktiviteterne varierer fra gård til gård. Hos Lasse Korsgaard er forberedelserne i gang, og der bliver noget for gæsterne uanset alder.

- Vi kommer til at lave nogle sjove ting for børnene, der bliver blandt andet et grisevæddeløb, hvor vi laver en bane af halmballer. Det bliver muligt at komme på vogntur, og så kan man jo købe lidt af det, vi sælger, mens vi jo her på gården også har en rideskole, som vi også viser frem på dagen, siger Lasse Korsgaard.

Man kan besøge Lasse Korsgaard og hans økologiske grise søndag 5. september kl. 10-14. Adressen er Trapsandevej 17, 7700 Thisted.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu