Kronraget mand i bar mave smadrede ruder midt om natten
BEDSTED: Natten til fredag blev et hus i Bedsted udsat for hærværk. Det oplyser lokalpolitiet i Thisted.
Omkring kl. 00:37 blev der knust fire ruder ind til stuen i en ejendom på Thylandsgade.
Politiet har et signalement på gerningsmanden, der beskrives som 25-35 år, 170-180 cm. høj, muskuløs, kronraget og med bar overkrop.
Har man set eller hørt noget, der kan hjælpe politiet videre i sagen, eller har man mistanke til, hvem gerningsmanden kunne være, kan politiet kontaktes på tlf. 114.