Seneste nyt
Billede beskrivelse

Jan Harbeck besøger Jazz i Thy

Der er koncert i Plantagehuset i Thisted fredag aften 31. januar

30. januar 2020 kl. 12.01

THISTED: En aldeles original og ekstrem stilsikker musiker, der graver dybt i sin jazz og kender betydningen af nærvær.

Sådan beskrives tenorsaxofonisten og komponisten Jan Harbeck, der på fredag, 31. januar, besøger Jazz i Thy og Plantagehuset i Thisted med sin kvartet.

Hans stemningsfulde og udadvendte spil tilhører den store swingtradition, og musikalsk er han i slægt med den store amerikanske tenorsaxofonist Ben Webster, der boede i København i den sidste del af sit liv.

Harbeck modtog i 2018 da også den prestigefyldte Ben Webster Prize - sammen med pianisten Henrik Gunde, der også er en del af Jan Harbeck Quartet. Priskoncerten inspirerede til Harbecks seneste album, The Sound The Rhythm.

Jan Harbeck er ikke noget nyt navn for jazzelskere - han har spillet i Jazz i Thy adskillige gange tidligere, senest i 2019 som en del af Snorre Kirk Sextet. Men han tåler et genhør.

Jan Harbeck Quartet består i øvrigt af Eske Nørrelykke (bas) og Anders Holm (trommer).

Nærmere på: www.jazzithy.dk.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste