Billede beskrivelse

Hjertestien i Dover Plantage genåbner

29. april 2022 kl. 09.00

DOVER: Mange, både løbere og vandrer har de sidste par år ringet eller skrevet til mig, fordi de savnede Hjertestien i Dover Plantage rigtig meget, men de syntes det næsten var umulig at færdes på Hjertestien, på grund af dybe vandfyldte huller.

- Jeg syntes også det så slemt ud, derfor fjernede vi, til stor fortrydelse for nogle, stien fra Hjerteforeningens hjemmeside, da jeg ikke mente vi kunne tage ansvaret, hvis der skulle ske skader, med f.eks. familier med børn gik tur mellem de dybe huller, fortæller Karen Serup, der er formand for Hjerteforeningen Thisted.

Nu er Hjertestien blevet gennemrenoveret, bestyrelsen i Dover Plantage har sat et stort arbejde i gang.

- De har været utrolig positive at samarbejde med, og vi har fået lavet en rigtig dejlig motionssti igen. Som noget nyt, er der blevet fældet nogle træer rundt om skovsøen, hvor bestyrelsen senere vil stille et par bord/bænkesæt. Vi har ændret en smule på noget af strækningen, og har fået stien mærket op med nye pæle med Hjerteforeningens piktogrammer, så alle kan finde vej, siger Karen Serup.

Den ”nye” sti skal åbnes med lidt festivitas.

Det sker lørdag 7. maj, hvor repræsentanter fra Hjerteforeningen står ved Langhøjene fra kl. 10 til 12 og sender motionisterne afsted.

- Vi håber folk vil passe godt på vore Hjertesti. Den blev i sin tid etableret som motionssti for løbere, og de kan kun løbe trygt, hvis stien er jævn og fast, siger Karen Serup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste