Billede beskrivelse

Girlpower hos købmanden

01. december 2021 kl. 08.25

Det bliver ren girlpower, når Folk Club Mors fredag 10. december er klar med årets sidste koncert.

Det sker hos Kulturkøbmanden i Sillerslev, hvor trioen Zenobia spiller og synger julen ind.

Ifølgende en pressemeddelelse fra Folk Club Mors er Zenobias koncerter især kendt for tre ting: Et intenst nærvær til publikum, fortællinger, der bygger bro fra traditionens soundtrack til nutiden – og stor musikalsk livsglæde.

Det er i mødet mellem rigsspillemanden Mette Kathrine Jensen Stærk på harmonika, den prisbelønnede sangerinde Louise Støjberg og pianisten Charlotte Støjberg, der har både har salmer og tango i blodet, at traditionen videreføres og fornys.

I anledning af 100-året for Genforeningen og fællessangens betydning før og efter har trioen også nye, gamle sange med fra den del af historien.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste