Livet her

Et tilløbsstykke i Hurup Hallerne

30. og 31. oktober stod det i Bil & Salgsmessens tegn i Hurup Hallerne

01. november 2021 kl. 16:09

HURUP: 30. og 31. oktober stod det i Bil & Salgsmessens tegn i Hurup Hallerne.

Alt er lykkedes selvom det hele trak en del ud. Vi plejer at starte i foråret, men i år har det ikke været mulig før september! Det fortæller formanden for messeudvalget, Bjarne Breinholt. Vi har 56 stande hvoraf der er 5 bilforhandlere med masser af lækre nye biler i den ene hal. 15 stande i den ene hal og 41 i den anden. Det hele har bare kørt på skinner og alt i alt er der 100 frivillige som har knoklet med at få alt klar til disse to dage fortsætter Bjarne Breinholt. Et stort cadeau til alle som har brugt deres fritid her så alt var klar til åbningen, siger Bjarne Breinholt.

Både lørdag og søndag var der kl. 14.30 modeopvisning og det var et tilløbsstykke. Der blev af de dygtige manequiner vist både dametøj, herretøj og tøj til de yngste generationer. Hos Butik Backstage fortæller indehaverne, Bettina Kirkeby Kjær og Jette Kirkeby Nielsen at det er dejligt at der kommer så mange besøgende til messen.

Rigtig mange viser interesse for de varer vi sælger. Selv i den trælse coronatid har vi ikke kunnet mærke nedgang i besøg af kunder i butikken. Vores kunder har bestemt været,- og er loyale slutter Bettina og Jette.

På standen hvor Jysk Elteknik havde til huse var man også tilfreds med forløbet af messen, fortæller Jesper Hargaard.

Begge dage har Bil & Salgsmessen i Hurup Hallerne været et tilløbsstykke.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu