Dødsulykke satte gang i eksporten: 30 år efter kører de første maskiner endnu

NYKØBING: - At smide paller op i en stak er noget af det værste, du kan gøre ved din krop. Det vrider din krop i stykker, at du løfter, mens du drejer. Faktisk belaster en træpalle på 25 kilo din rygsøjle med flere hundrede kilo, hvis du flytter rundt på den uden hjælpemidler. Derfor accepterer Arbejdstilsynet ikke manuel håndtering af paller. Det er sundhedsskadeligt.

Ordene tilhører Per Bisgaard Sørensen, den ene af ophavsmændene til en maskine, der nu i 30 år har fjernet tunge manuelle løft af paller - nogle af de første maskiner er stadig i drift.

Palomat hedder den, og navnet er en sammentrækning af paller og automat.

Sammen med Jørn Larsen startede Per Bisgaard Sørensen automationshuset Bila A/S i Nykøbing Mors i 1988, som i dag er Skandinaviens største af sin art. Her byggede de maskiner og udstyr til muslingefabrikker og mejerier.

I sit tidligere job på Hanstholm Havn havde Per Bisgaard Sørensen pådraget sig en diskusprolaps i en arbejdsulykke, og derfor var han mere optaget af ergonomi og sundt arbejdsmiljø, end de fleste dengang var.

- Med Palomat udviklede vi et produkt, der var forud for sin tid. Jeg fik ideen, da vi byggede en specialmaskine til et lokalt frysehus. Maskinen tog pallerne fra bunden af en stak, og det inspirerede os til at bygge en palleautomat ud fra samme enkle princip, fortæller Per Bisgaard Sørensen og fortsætter:

- Dengang i starten af 1990erne var der en anden kultur end i dag på jobbet. Når vi demonstrerede Palomaten, sagde mændene: ”Årh, hvad skal vi bruge den til. Det er da et tøseprodukt.” Men de blev klogere med tiden. I mellemtiden gik vi til arbejdspladser med mange kvinder, som ikke havde problemer med at få øje på gevinsterne.

30 år efter er 15.000 Palomater blevet produceret og leveret fra Nykøbing Mors til kunder på alle kontinenter. Mange af de 400-500 millioner paller, der årligt bruges alene i Europa, håndteres dog stadig mange steder helt manuelt.

Det fortæller Majbritt Svane, som i 24 år har stået i spidsen for Palomat:

- Der er fortsat masser af potentiale at realisere på verdensmarkedet for Palomat. I en tid, hvor prisen på paller stiger kraftigt, betyder det også noget, at brugere af Palomat reducerer mængden af ødelagte paller med 50%.

Dødsulykke med paller satte gang i eksporten

De allerførste Palomater fra Nykøbing Mors blev solgt på hjemmemarkedet. Men eksporten kom også hurtigt i gang.

På en tyggegummifabrik i Belgien i 1997 kom en medarbejder så alvorligt til skade, da en stak paller væltede, at han mistede livet. Denne tragiske arbejdsulykke berørte en af fabrikkens leverandører ASP Handling så dybt, at de besluttede at finde en løsning, som kunne forhindre, at noget tilsvarende kunne overgå fabrikken igen.

ASP Handling i Belgien ledes i dag af Ann Govaerts. Det var hendes forældre, der introducerede Palomaten på det belgiske marked:

- Mine forældre opdagede Palomat på Hannover Messe i Tyskland, og efter messen kørte de direkte videre til Nykøbing Mors for at indgå en forhandleraftale om salg af Palomat i Belgien. Siden da er mere end 500 eksemplarer blevet installeret på alt fra hospitaler til metalindustri og producenter af sportsudstyr og medicin, fortæller Ann Govaerts.

ASP Handling og Palomats 90 andre forhandlere i 36 lande får understøttet deres salgsindsats af producentens store salg- og marketingmaskine: Et team på 30 energiske medarbejdere af 5 forskellige nationaliteter, som går kreativt til værks.

- Ni ud af 10 Palomat bliver stående, for personalet vil ikke af med den igen. Den overbeviser hurtigt folk, fortæller Majbritt Svane.

Selve produktet Palomat bliver også konstant fornyet af udviklerne, så det matcher logistikverdenens nyeste krav.

Eksempelvis kan pallemagasinerne fra Mors samarbejde både med mobile robotter og selvkørende trucks.