Det vilde vesten vender tilbage til Agger
AGGER: Torsdag 16. juli forvandles hele Agger endnu engang til det vilde vesten, i forbindelse med den årlige Western Night.
Programmet tyvstarter allerede klokken 13.00, når restaurant Tri serverer friske østers og vin frem til klokken 16.00.
Det vilde vesten bryder dog først for alvor ud klokken 15 med hoppeborge, rodeotyr og en otte meter høj klatrevæg.
Fra klokken 17.00 vil der være livemusik fra flere forskellige scener i byen, mens der er mulighed for at gå hjem med en gevinst, enten fra Agger feriehuses store tombola eller Købmandshandelens nøgle lotteri.
Maden kommer heller ikke til at mangle. Her finder du alt fra smørrebrød til helstegt pattegris.
- Vi glæder os utroligt meget til at se både lokale og turister til en forrygende og hyggelig aften. Der er lagt op til en rigtig god handel, masser af smil og ægte western-stemning i det vilde vesten, lyder det fra handelsstandsforeningen Agger Aktive