Mange elever dumper til eksamen - se hvordan din kommune klarer sig

NORDJYLLAND: I sidste uge var det den internationale PISA-rapport, der gav dumpekarakterer til danske skoleelever, og i denne uge kom Undervisningsministeriet så med triste tal for, hvor mange elever der går ud af 9. klasse med dumpekarakterer i enten dansk, matematik eller begge dele.

Det gælder 10,5 procent af eleverne på landsplan, og de 11 kommuner klarer sig samlet set en smule dårligere med et gennemsnit på 10,9 procent, men der er meget store udsving fra kommune til kommune. 

Bortset fra Læsø, hvor alle seks elever klarede skærene og dermed skaffede kommunen en score på nul procent, er det Vesthimmerland, der med 7,5 procent topper statistikken, mens Morsø Kommune i den anden ende scorer 21,3 procent. 

Mere end hver femte elev i Morsø gik altså ud af 9. klasse uden at klare mindst et 2-tal i dansk og/eller matematik.

Det kommer dog ikke bag på Michael Dahlgaard, der er centerchef for skole- og dagtilbud i Morsø.

- Vi har ikke specialklasser i kommunen overhovedet, og det vil sige, at alle vores elever kommer op til eksamen. Det er ret enestående, og jeg formoder, at det spiller ind i statistikken, siger han.

Morsø er den kommune, der bortset fra Læsø bruger flest penge på sine skoler. Fravalget af specialklasser er altså ikke en sparemanøvre.

- I stedet for specialtilbuddene har vi prioriteret at have et meget højt antal voksne per klasse. Vi tror på, at man klarer sig bedre, hvis man kan opretholde tilknytningen til normalklasserne, også når man skal videre ud i livet på arbejdsmarkedet, siger Michael Dahlgaard.

Han påpeger, at karaktergennemsnittet for afgangseleverne er steget fra 6,6 sidste år til 7,4, og faktisk er der også fremgang at spore i forhold til elever, der klarer sig dårligst i matematik og/eller dansk.

- Matematik og dansk går i et vist omfang hånd i hånd, men det er især matematikken, vores unge mennesker slår sig på. Derfor indledte vi sidste år med støtte fra Egmont Fonden projektet "Matematik-Forstærkeren". Målet er at få flere matematiklærere og dygtiggøre dem, vi har. Det har nu kørt i et år, og det er nok utopisk at forestille sig, at vi kunne se resultaterne af det allerede nu, men vi har en forventning om, at vi kan se det næste år, siger Michael Dahlgaard.

I den anden ende af skalaen befinder Vesthimmerlands Kommune sig med en dumpeprocent på blot 7,5. Skole- og dagtilbudschef Anders Norup har tre forklaringer på, at kommunens skoler klarer sig godt.

- I læseferien møder vores afgangselever ind på skolen tre dage om ugen, så de kan forberede sig så godt som muligt til eksamen, ikke kun fagligt, men også ved at træne eksamenssituationen. Det løfter dem fagligt og modvirker eksamensangst.

- Derudover benytter vi flittigt juniormesterlære. Vi har ligesom alle andre kommuner udfordringer med unge mennesker, der ikke bryder sig om at gå i skole, og som ikke kan se meningen i det. Når de kommer ud i virkeligheden, finder de ud af, at de skal bruge dansk og matematik, og det løfter motivationen.

- Endelig har vi et stort antal elever med østeuropæisk baggrund, som vi gør en særlig indsats for. Vi ved fra PISA-undersøgelsen, at næsten halvdelen af de tosprogede elever præsterer meget lavt på landsplan, men det er et helt andet positivt billede, vi ser, siger Anders Norup.

Han mener, at det også spiller ind, at alle, der beskæftiger sig med børn og unge i kommunen, har en fælles dagsorden.

- Lige fra det politiske niveau, ned gennem forvaltningen og ud på skolerne og i dagtilbuddene arbejder vi i samme retning i forhold til inklusion, og der er et forbilledligt samarbejde mellem alle led i kæden, siger Anders Norup.

Vesthimmerlands Kommune brugte sidste år 99.000 kroner per elev og placerer sig dermed midt i feltet blandt de nordjyske kommuner.