Billede beskrivelse

Agger Bio starter filmklub for børn

21. januar 2026 kl. 11.03

AGGER: Nu lancerer Agger Bio en nyhed: Sydthy Børnefilmklub. Første film bliver vist i vinterferien, oplyser tovholder på events hos Agger Bio, Tanja Nielsen.

- Det var en forælder til to piger, som flittigt benytter vores biograf, der foreslog, at vi startede en børnefilmklub. Den er nu blevet en realitet. Og selvom klubben hedder Sydthy Børnefilmklub, er børn fra andre steder i området hjertelig velkommen til at melde sig ind, siger Tanja.

Det koster 100 kroner at blive medlem af klubben. Tilmelding sker direkte ved henvendelse i Agger Bios billetsalg. Klubbens filmtilbud er delt op i to aldersgrupper:

Lillegruppe 5+, der får vist korte, sjove og varme film på mandage fra klokken 16.45 9. februar, 2. marts og 6. april, og Storegruppe 7+, der får vist længere film, der slipper fantasien løs på tirsdage fra klokken 16.45 10. februar, 3. marts og 7. april.

Se programmet her:

Lillegruppen 5+

9. februar

- Vitello bliver forretningsmand ( 7 min.)

- Store Ulv og Lilleulv ( 14 min.)

- Prik og Plet danser Disko (7 min.)

- Vågn op ( 9 min.)

2. Marts.

- Cirkeline på med vanten ( 10 min.)

- De små vilde: Vinter (11 min)

- Lille søster kanin (22 min)

6. april:

- Kaninpigen ( 6min)

- Vitello skal have en papfar ( 7 min)

- Zebraen Zibilla ( 26 min.)

Storegruppe 7+.

10. februar.

- Da Mumbo blev kæmpestor

3. marts.

- Trolls på verdensturné

7. april.

- Hannibal og Jerry.

- Vi har valgt film i børnehøjde. Medlemskortet giver barnet adgang til tre planlagte filmfremvisningerne, og som voksen kan man tilkøbe sig et medlemskort og dermed få adgang til at se filmene med barnet, forklarer Tanja.

Nu har filmklubben tilrettelagt et forløb med tre filmvisninger frem til påske. Planen er at fortsætte med nye film og aktiviteter i børnefilmklubben efter sommerferien.

Hvis man ønsker at vide mere om børnefilmklubben, kan man henvende sig til Tanja Nielsen, der har telefontid hos Agger Bio mandag-onsdag 9.30-10.30 torsdag-fredag 15-19 på telefon 9397 6448.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste