Spiller op med dansevenlig musik og kendte numre
THISTED: Thisted fylder 500 år, og derfor er der koncert og fest med bandet T'Paz i Thisted Musikteater lørdag den 10. august kl. 21 med fri entré.
Det bliver festligt og fornøjeligt, når T'Paz spiller til "Late Night - Old School - Music and Dance".
Man må sidde, man må stå, man må klappe eller danse, når de rutinerede musikere giver, hvad de har til publikum i salen. Bandet har et bredt repertoire med egne fortolkninger af kendte numre og fokus på dansevenlig musik.
Det glade lokale band består af Mie Grøn (Tangenter og kor), Susanne Sørensen (Vokal og kor), René Andersen (Guitar og kor), Lasse Rysgaard (Trommer, vokal og kor) og Bent Sejbæk (Bas, vokal og kor).