Billede beskrivelse

Skaldyrsfest har programmet klar

03. juli 2024 kl. 11.02

NYKØBING: Nu er programmet klar til to festlige dage i Nykøbing, hvor Limfjordens lækre skaldyr hyldes i en festlig og maritim stemning.

Østers- og Muslingepremieren løber af stablen fredag 11. oktober og lørdag d. 12. oktober i Sparekassen Thy Arena på Mors. Og der er fri entré lørdag, skriver arrangørerne, der er Foreningen Danmarks Skaldyrshovedstad og Kokkeforeningen Danmark, i en pressemeddelelse. 

Her kan opleve Limfjordens lækkerier til Østers- og Muslingepremieren, der i år byder på både gastronomiske og nyheder i programmet.

- Fredag aften inviteres til en skaldyrsgourmetmiddag med Tjener-Battle, hvor gæsterne kan nyde delikate retter tilberedt af Rasmus Overgaard Kardyb fra Restaurant Limfjordens Hus. Det er anden gang Tjener-Battlen skal holdes og for første gang fredag aften sammen med Limfjordens Hus, siger Thomas Riis, der er præsident i Kokkeforeningen Danmark.

Billede beskrivelse

Bestyrelsen for Danmarks Skaldyrshovedstad har besluttet at flytte arrangementet til Arenaen for at undgå aflysninger på grund af vejret.

- I 2023 måtte arrangementet i teltet på havnen desværre aflyses på grund af stormvarsel. Det er vigtigt at kunne gennemføre dette fantastiske arrangement, der trækker både lokale og turister til Mors. Arenaen tilbyder gode faciliteter, der passer perfekt til Østers- og Muslingepremieren, siger Hans Ejner Bertelsen, borgmester og formand for Foreningen Danmarks Skaldyrshovedstad.

FAKTA om Østers- og Muslingepremieren

Østers- og Muslingepremieren holdes hver år i uge 41 og skyder østerssæsonen i gang. Premieren holdes i Danmarks Skaldyrshovedstad Nykøbing Mors. Derudover er der en række arrangementer som østerssafarier, restauranter med særlige skaldyrsmenuer mm.

Premieren arrangeres af Foreningen Danmarks Skaldyrshovedstad og Kokkeforeningen Danmark i samarbejde med en lang række partnere.

Arrangementet strækker sig over to dage med spændende aktiviteter og nyheder. 

Lørdag 12. oktober er der gratis entré og fyldt med aktiviteter. Her starter man kl. 11.00 med landing af østers på havnen. Herefter åbner Arenaen, hvor besøgende kan nyde smagsprøver fra Limfjordskokkene og deltage i festlighederne.

Om aftenen arrangeres en langbordsmiddag med skaldyr og livemusik med Dahlgaard-Dahlgaard. Finalerne i DM i Østersåbning og Champagnesabling vil også finde sted her.

Der er fri entré til Østers- og Muslingepremieren lørdag dag, mens billetter til fredagens gourmetmiddag og lørdagens langbordsmiddag kan købes via visitmors.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste