Kai Stensgaard er pioner og specialist indenfor seks-kølle-teknik, hvilket har gjort ham efterspurgt til kurser og koncerter i hele verden. Arkivfoto
Det sker

Marimbasolist giver koncert i Lild Strand Kirke

28. juli 2022 kl. 12:00

LILD STRAND: Torsdag aften 4. august giver marimbasolisten Kai Stensgaard koncert i Lild Strand Kirke.

Her kan man opleve et afvekslende program bestående af tango, folklore, klassisk og ny musik - og høre Kai Stensgaards marimbaspil forvandle kirkerummet til en sydamerikansk sanseoplevelse.

Kai Stensgaard er pioner og specialist indenfor seks-kølle-teknik, hvilket har gjort ham efterspurgt til kurser og koncerter i hele verden.

Han jonglerer med både fire og seks køller hen over marimbaen, så koncerten er en oplevelse for både øjne og ører.

Kai Stensgaard har modtaget flere musikpriser og udgivet CD’er, DVD’er en lærebog samt mange kompositioner, som spilles af marimbaspillere i hele verden.

Koncerten indgår i koncertrækken Musik i Hanherred, hvor der er fri entré, men mulighed for at give frivillige donationer.

-calh

Nyeste