Billede beskrivelse

Historisk vandring og orgelmusik i Vestervig

23. juli 2022 kl. 12.15

VESTERVIG: Mandag aften 1. august kan man igen høre om Vestervig Kirkes lange historie.

Vestervig Kirke er Danmarks og Nordens største landsbykirke - et karakteristisk monument i landskabet - arkitektur, inventar og udsmykning afspejler hele historien - også den dramatiske fortælling om Liden Kirsten og Prins Buris.

Mødested er ved kirkens karakteristiske parkeringsplads.

Birte Aarup er guide på en ”vandring” gennem stedets lange, omskiftelige historie.

Kirkens orgel er et kapitel for sig med hele 53 stemmer.

Kirkens organist Hans Henrik Larsen afslutter aftenen med orgelmusik.

Han spiller også tirsdag 2. august en koncert i kirken med musik af Bach, Vierne, Vivaldi m.fl.

-calh

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste