Billede beskrivelse

Giro Hanstholm Madbar ruller for ottende gang: I år med stor nyhed

01. august 2024 kl. 17.01

THY: Tilmeldingen er i fuld gang til årets udgave af det hyggelige cykelløb, Giro Hanstholm Madbar, der hvert år i august tiltrækker motionscyklister på racercykel, der ikke kommer for at køre ræs i Thy, men derimod for kun at cykle en smuk tur i det flotte terræn, snakke undervejs og cykle i et behageligt tempo.

- Nu er det ottende gang, at vi afholder Madbar-løbet, og det er præcis det , der er ideen bag løbet, som er blevet en rigtig succes. En begivenhed, som mange ser frem til, fortæller arrangørerne. 

Her skal man ikke være bange for at blive sat af. For man kan tilmelde sig i tre forskellige fartklasser fra 25 km/t til 33 km/t.

Det betyder, at man nemt kan finde en klasse, man kan køre med i, og der er garanti for, at farten ikke bliver højere. Det sørger de cyklende “vejkaptajner” med gult armbind for, lyder det fra Peter Clausen, der sammen med sønnen Morten Manaa og Hanstholm Madbar arrangerer løbsdagen, der ikke kun bliver en god lang cykeltur i Thys smukke natur. Der bliver også god mad, fri fadøl og Mortens uundgåelige cykelquiz.

Billede beskrivelse

- Vi har i år valgt at lave helt nye ruter gennem nye byer i Thy på 72, 88 og 99 km.

I år kommer man, afhængigt af ruten, man vælger, til nye byer som Hillerslev, Østerild og Thisted, hvor der er depot hos Volkswagen Thisted.

- Det bliver som altid en rigtig hyggelig dag for alle - i Thys smukke natur, over nye bakker og gennem nye byer. Og som altid lover vi en afslappet hyggelig tur med MC-Marshals, der passer på rytterne.

Giro Hanstholm Madbar er den 24. august. Løbet starter og slutter ved Hanstholm Madbar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste