FDF'ere kar i midtbyen lørdag den 6. august



THISTED: Efter en veloverstået landslejr tager lederne igen den blå FDF skjorte på den sidste lørdag i børnenes sommerferie lørdag den 6. august.
Dette for at genoplive en tradition fra 00’erne med at tilbyde alle store som små børn en ekstraordinær mulighed for at afprøve FDF aktiviteter i Thisted midtby.
Her bliver der mulighed for at afprøve de klassiske FDF-aktiviteter som bål, pandekagebagning, byløb, lege, og så er der mulighed for at deltage i ”dagens opgave” konkurrence.
Aktiviteterne vil foregå lørdag formiddag i Vestergade langs med kirken.
Alle børn inviteres til at komme forbi, og få en anderledes lørdag formiddag og prøve de forskellige aktiviteter, som man frit kan deltage i.
Man må også gerne tage dine forældre og bedsteforældre med ...
FDF Thisted 1 er blandt Danmarks ældste og største kredse med start i 1908 og har pt. et medlemstal på omkring 180.
FDF har på landsplan mere end 24.000 medlemmer.
I kredsen står en stabil og trofast flok voksne, frivillige og ulønnede ledere klar til i fællesskab at give børn og unge oplevelser for livet.
Man kan se en masse om kredsens aktiviteter og få et indblik i kredsens arbejde ved at klikke ind på hjemmesiden www.FDF.dk/Thisted1
Selve opstarten i FDF Thisted 1 sker onsdag aften 17. august ved FDF Huset Zacho Møllevej 24 A.