Familieyoga på biblioteket
NYKØBING: Morsø Folkebibliotek inviterer alle interesserede til at få strukket ud efter sommerferien til Familieyoga på fredag formiddag 5. august.
Yoga er sundt for krop og sind.
Yoga er for alle mennesker, store og små.
Tania Marie Høyer, yogalærer og indehaver af Atha Yoga på Mors, vil med udgangspunkt i de materialer, man kan låne på biblioteket, vise, hvordan I kan lave yoga sammen derhjemme.
- Vi skal lege, grine, strække, bøje, trække vejret dybt og meditere. Det bliver superskægt, og alle kan være med. Også selvom du aldrig har prøvet yoga før, siger hun.
Tania Marie Høyer har måtter til alle.
Man skal selv tage en vanddunk med - og behageligt tøj på.
Det hele foregår på Støberitorvet ved siden af biblioteket, hvis vejret tillader det.
Ellers foregår det inde på biblioteket.
Det er gratis og uden tilmelding.
Man skal bare mød op.
Børn i alle aldre og deres voksne er velkomne.
Bagefter er deltagerne klar til at møde i skole og på arbejde igen.
- Tania Marie Høyer og børnebiblioteket glæder sig til at se jer, lyder det.