Billede beskrivelse

Bil bakkede ind i elskab: 62-årig fløjet med helikopter til Aalborg

Den 62-årige mand er efterfølgende lagt i kunstigt koma på Aalborg Universitetshospital

15. februar 2023 kl. 09.33

HANSTHOLM: En 62-årig mand blev formentlig ramt af et ildebefindende, da han tirsdag kl. 15.57 befandt sig bag rattet af sin personbil på Kai Lindberghs Gade i Hanstholm.

Som følge deraf bakkede bilen med lav fart ind i en mur og et elskab.

Den 62-årige fører blev transporteret med helikopter til Aalborg Universitetshospital, hvor han ifølge politiets oplysninger blev lagt i kunstigt koma. Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at lægerne i løbet af onsdagen vil forsøge at vække manden, men derudover er der ikke yderligere oplysninger om hans tilstand.

Thy-Mors Energi har efterfølgende været tilkaldt til uheldsstedet for at sikre elskabet, så de ledninger, der blev blotlagt i forbindelse med uheldet, ikke udgør nogen fare.

Se også
Målrettet tyv slog til tre steder: Løb med koster for 137.000 kr.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste