Billede beskrivelse

Målrettet tyv slog til tre steder: Løb med koster for 137.000 kr.

Tre tilfælde af tyveri fra varebiler blev i løbet af tirsdagen anmeldt til Midt- og Vesjtyllands Politi

15. februar 2023 kl. 09.19
Opdateret kl. 09.36

MORS: Tirsdag har Midt- og Vestjyllands Politi modtaget tre anmeldelser om indbrud og tyveri fra varebiler på Mors. Gerningstidspunktet ligger i alle tre tilfælde fra weekenden og frem til tirsdag.

Den første anmeldelse løb ind tirsdag kl. 12.51. En hvid Ford Transit, der holdt parkeret på Rolstrupparken i Nykøbing, var blevet brudt op.

En ukendt gerningsmand havde beriget sig med diverse værktøj af mærket Bosch, blandt andet slagboremaskine, skruemaskiner og radio, til en samlet værdi af 20.000 kr.

Få minutter senere kl. 12.53 kom endnu en anmeldelse, denne gang fra Overmarksvej i Elsø. Her var en Nissan varebil målet for tyven, som var gået efter Milwaukee-værktøj, alt fra batteriboremaskiner, bayonetsave, lasere og kabelsøgere til ladestationer og batterier, til en samlet værdi på 50.000 kr.

Kl. 15.28 kom en anmeldelse fra Burhøjvej i Bjergby, hvor der ligeledes havde været indbrud i en varebil. Denne gang var tyven løbet med diverse værktøj af mærket Makita, samt et termokamera. Den samlede værdi lyder på 67.000 kr.

Se også
Værktøjstyve på spil i håndværkerbiler og garager
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste