Nordjyde vinder 8 millioner i Lotto
NORDJYLLAND: Sensommeren kan være lunefuld. Den ene dag sol og bare tæer, den næste dag regnjakke og hygge indenfor.
Men én heldig nordjyde kan se frem til en vild præmie at varme sig på.
Ved lørdagens trækning ramte spilleren nemlig alle syv rigtige tal og løber dermed med førstepræmiepuljen i Lotto på 8.000.000 skattefrie kroner.
Den heldige vinder kommer fra Nordjylland og har spillet med via mobil, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.