Seneste nyt
Billede beskrivelse

Halvdelen af landsbyen mødte frem: Sankthans i Klosterparken blev et tilløbsstykke

24. juni 2026 kl. 10.01

VESTERVIG: Når vejret det vil, så vil landsbyen det samme. Derfor blev årets sankthans i Klosterparken i Vestervig noget af et tilløbsstykke.

Billede beskrivelse

Faktisk mødte halvdelen af landsbyen frem i det strålende midsommervejr, til stor glæde for de frivillige bag arrangementet i Vestervig Håndværker- og Borgerforening.

- Det store fremmøde vidner også om det sammenhold, der kendetegner Vestervig, smilede formanden Alex Krabbe Brønager.

Billede beskrivelse

Alle borde og bænke, der var dækket op til 280, blev hurtigt besat, mens flere løbende kom til for at deltage i den traditionsrige fællesspisning, som var første punkt på aftens program.

Billede beskrivelse

Og årets nyhed med en flæskestegssandwich faldt i den grad i borgernes smag i alle aldre, at de frivillige i ”køkkenet” fik en mere end almindelig travl aften, og også med at servere pølser, kaffe, kage og drikkevarer.

Billede beskrivelse

Efter spisningen var der cykel-ringridning for børn og fællessang, inden bålet blev tændt samtidig med, at Emilia Nykjær Isaksson, formidlingsinspektør og daglig leder af SMK Thy, holdt båltale.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste