Billede beskrivelse

Gæster strømmede til forårsmesse

01. marts 2026 kl. 19.02

NYKØBING: Vejret smagte måske ikke ligefrem af forår, men det våde og disede vejr viste sig lørdag formiddag at være det helt rigtige messevejr til Limfjordsmessen i Nykøbing.

Billede beskrivelse

Allerede et kvarter før, forårsmessen åbnede i Sparekassen Thy Arena Mors, stod de første gæster i kø ved indgangen, og godt en time senere kunne messearrangørerne, Per Bech fra Foto Collection og Michael Hansen fra Clock Huset, skue ud over en fyldt arena.

- På kun godt en time, har 400 løst billet til messen, så det er bare fuldkommen vildt og fantastisk med sådant et fremmøde så tidligt. Det lover godt for resten af messen og for vores udstillere, sagde Per Bech.

Billede beskrivelse

De to messearrangører fik en god snak med mange af gæsterne og kunne med stor tilfredshed både høre og se, at der blev handlet flittigt hos de knap 70 udstillere.

- Og stemningen har bare været rigtig god. Vi har klart kunne fornemme, at gæsterne har hygget sig med at gå rundt at kigge, fået gode snakke med udstillerne, er blevet inspireret og har handlet. Og så har det været lidt af et trækplaster for børnefamilier, at vi i år har et mini hoppeland med tilhørende hyggehjørne, hvor de har kunnet købe popcorn og slush ice, siger Michael Hansen.

Billede beskrivelse

Limfjordsmessen, der strækker sig over lørdag og søndag, er den anden i rækken med Per Bech og Michael Hansen som arrangører.

Sidste år satte messen besøgsrekord i forhold til tidligere års forårsmesser med en anden arrangør, og med lørdag formiddags flotte fremmøde, er Limfjordsmessen kommet for at blive.

Billede beskrivelse

- Det kan du godt skrive. Vi har allerede booket arenaen til Limfjordsmessen 2027, løs det med et kæmpe smil på læben hos Per Bech og Michael Hansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste