Åreknuderne, En Blandet Landhandel og andre spiller op til træf
VILSUND: Vilsund Søsportsklub v/Leif Noppenau og K.E.P. koncert v/Knud Erik Pedersen har igen i år sammensat et program til Harmonikatræffet onsdag den 24. Juli mellem kl. 11.00 – 16.00 i Kim & Hallo teltet.
Efter at der sidste år var velbesøgt til arrangementet, er det blevet udvidet med et orkester mere, således at der nu vil være mulighed for at høre 6 forskellige Harmonika grupper.
De medvirkende orkestre er: Dream Team – En Blandet Landhandel – Åreknuderne – DE-T GO-R NO-K – Bedsterne – Viborg Harmonikaklub
Hele dagen kan der købes øl, vand, kaffe & kage, og så er der fri entre.
Kom glad – lyt til musikken og få en svingom.